Sommerbyen Ejbyvænge har haft KREDS som administrator i et år nu (foråret 2021). Det har været en virkelig tilfredsstillende oplevelse, hvor vi finder, at selvom vores økonomi nu bliver styret udefra, så har vi 100% overblik over den. Det giver os tryghed til at koncentrere os om andre vigtige bestyrelsesproblematikker.
KREDS hjælper os også med vores salg af kolonihaver, og her har vi ligeledes en virkelig god oversigt over, hvad der sker og hvornår. Det er en tryghed for os, vores sælgende afgående medlemmer, og ikke mindst vores nye tilkommende medlemmer. Vi har hertil haft gamle problemer omkring tinglysning, som ikke er en oprindelig naturlig del af bestyrelsesarbejdet i en kolonihave. Dette er KREDS nu ved på bedste vis at hjælpe os igennem.
I det hele oplever vi, at vi har fået en sparringspartner og kompetent aktør til at hjælpe os med at styre vores økonomi, men som også er godt inde i vedtægter og jura, og som derfor kan hjælpe os, og vi kan spørge til råds, når vi har behov derfor.